Bogen ET HELDIGT ÆBLE har været længe undervejs – fem-seks år. Projektet greb om sig og foruden arbejdet med at skrive de 77 små fortællinger, male 22 malerier og tegne en stor portion blyantstegninger er det blevet til mange timers research og interviews. Alt sammen noget, der har givet mig betydningsfulde personlige oplevelser og inspiration til bogen.