Det var mødet med den digitale laserteknologi, der satte Ole Grøn i gang med skulpturer og relieffer. Her så han nye udfordringer og et hav af muligheder, som ingen havde udforsket med et kunstnerisk perspektiv. I samarbejde med dygtige fagfolk er Ole Grøn nået langt og udvikler hele tiden nye skulpturelle former og udtryk. Hovedværket er foreløbigt den 18 meter lange stålskulptur “To På Tur” i VitaPark Odder. Et kunstprojekt, der strakte sig over tre år.
I sit arbejde med skulpturer og relieffer kombinerer Ole Grøn sin billedkunst med den nyeste teknologi. Fra lommeformat til kæmpeformat.