Jeg vidste ikke, at mine malerier var naivistiske, før Kaj Sørensen for snart en snes år siden ringede og spurgte, om jeg ville deltage i Fyns Kunsthus´ Al Landsens Naivister. Det ville jeg gerne, for Kaj var et venligt og vidende menneske, og naivist er vel ikke det værste, man kan være.

Jeg fortrød ikke mit ja, for det viste sig snart, at man har det godt blandt naivistiske kolleger. Her kan man være i fred for akademisk fims, selvhøjtidelighed og nidkærhed og i stedet dele gode oplevelser og og udveksle stort og småt over et glas vin. Ferniseringerne ved fællesudstillingerne i vores danske gallerier antager næsten karakter af familiesammenkomster! Jeg har også herlige erindringer fra festivalerne i Frankrig, hvor vi var en lille flok danske naivister + ægtefæller, der udstillede og nød den franske gæstfrihed.

Naivismen var således ikke et bevidst valg, men genren og samværet med gode kolleger kom med tiden til at sætte et aftryk på mine billeder. Naivismen som den defineres i sin snævreste og mest traditionelle betydning var og er ikke mit mål, men der blev skruet op for mængden af detaljer og givet mere plads til det umiddelbare og ”meningsløse”. Jeg prøver til stadighed at finde en balance mellem min trang til at fortælle billedhistorier og den helt spontane glæde ved at male og tegne. For at nå det mål udvider jeg min udgave af naivismen med elementer og virkemidler fra andre genrer. En kunst-isme bør aldrig begrænse, men inspirere den kunstneriske frihed til at gå på opdagelse overalt, hvor der skabes billeder.

Det er et privilegium at være kunstner. Man har et helt liv til at nå sit mål, for i hvert fald i mit tilfælde lurer der ikke efterløn eller pension om det næste hjørne. Jeg er kunstner på fuld tid – og livstid! Lægger kun penslen og blyanten under tvang. Trusler rækker ikke!

Min professionelle karriere startede som syvårig. Da vandt jeg nemlig ti kroner som var præmien i en tegnekonkurrence i ugebladet Ude og Hjemme. Pengene gav blod på tanden – og et urealistisk indtryk af billedkunstnerens arbejde! Tegningen, som var et naivistisk sceneri fra Venedig, havde jeg lavet på et kvarter, og med en hurtig udregning gav det en timeløn på astronomiske 40 kr.  Desværre – eller måske heldigvis – skulle der gå mange år, før jeg igen fik penge for at tegne.

Som 14årig kom jeg ”i lære” hos den lokale kunstmaler Ulrich Kvist, der foruden maleteknik, motivsøgning m.m. lærte mig en hel del om kunstnerlivets glæder og faldgruber. Dengang var en typisk dansk kunstner iført træsko og islandsk sweater, havde fuldskæg og et alkoholforbrug et godt stykke over gennemsnittet. Ulrich var ingen undtagelse. Jeg sugede det hele til mig og fik kærlig vejledning og gode råd i tusindvis. Kunstakademiet var aldrig i mine overvejelser. Ulrich var mit akademi indtil 1981, hvor jeg holdt min debutudstilling og for første gang kaldte mig ”kunstmaler”. Da var jeg 21 år.

En læreruddannelse og en deltidsstilling i folkeskolen blev mit arbejdsmæssige supplement i mange år. Indtil for otte år siden, hvor jeg helt kappede forbindelsen til fast arbejde. Bestillingsopgaver, illustrationer, udsmykninger, maleworkshops m.m. er nu det faste arbejde, grundlaget for mit malerliv. Smørret på brødet er salg af malerier på udstillinger. Nogle gange skal smørret skrabes tyndt, andre gange er der fest og tandsmør på brødet. Det går op og ned.

Bestillingsopgaverne er mange og forskellige. Til private er det oftest i anledning af bryllup, dåb, fødselsdag o.lign., at hovedpersonerne ønsker sig et maleri, der skildrer deres tilværelse. Til virksomheder og institutioner kan det være i forbindelse med jubilæum, nybyggeri o.lign. Gennem bestillingsopgaverne møder jeg masser af rare og spændende mennesker, som jeg forsøger at holde kontakt med gennem hjemmesidens nyhedsbreve, Facebooksiden og en årlig udstilling her i atelieret. Det giver god mening i mit malerliv at skabe noget, der spreder glæde og måske endda kan inspirere andre i deres liv.

Nogle bestillingsopgaver fylder mere end andre – både i tid og engagement. I 2010 malede jeg 32 helsides illustrationer til en ny børnebibel. Både forlag og forfatter gav mig stor frihed, så jeg kunne løse opgaven på min helt egen måde og blandt andet lade motiver fra nutiden få plads på billederne. Under hele processen havde jeg et nært samarbejde med forfatteren og fik værdifuld sparring, når en ny fortælling skulle fortolkes i et billede.

Selv om børnebiblen var en bestillingsopgave, er den et godt eksempel på, hvorfra min inspiration udspringer. Nemlig gennem samværet med andre mennesker. Der foregår så uendeligt meget alle vegne, og menneskers iboende virkelyst kommer til udtryk på de forunderligste måder. Og en maler på livstid er konstant på motivjagt drevet af sin passion for at ”oversætte” oplevelser og tanker til billedsproget. Fra min plads ved staffeliet ser livet mangfoldigt, farverigt og ganske fornøjeligt ud!

I øjeblikket er jeg ud over de sædvanlige opgaver i gang med to store projekter. Det ene er en 22 meter lang laserskåret billedskulptur i rustent stål, som, hvis finansieringen falder på plads, skal placeres i et parkområde i Odder. Mine billedskulpturer er en slags papirklip i stål, som jeg har udviklet i samarbejde med en lokal virksomhed. Mine tegninger digitaliseres, og en computerstyret laserskærer udfører arbejdet. Det andet større projekt er en ny bog. Denne gang tager jeg udgangspunkt i mine forældres liv og fortæller deres historie i tekst og illustrationer. Jeg har netop taget kontakt til en højskole, der tilbyder artist in residence ophold. Til sidste del af skriveriet har jeg nemlig brug for arbejdsro og afstand til det hjemlige atelier. Jeg håber, at kunne udgive bogen inden jul.