Danish(DK)English (United Kingdom)

Ole Grøn
Ole Grøns nyhedsbrev










Mallings små malere
Torsdag, 25 Juni 2009 22:55

 

 Lions Club var sponsor, da omkring 130 børn fra Mallings fem børnehaver skabte en forrygende flot maleriudstilling med udgangspunkt i et besøg på Bredballegård. Jeg besøgte på skift de fem børnehaver og malede i samarbejde med et par pædagoger med børnene.

Det var igen en livsbekræftende inspiration at opleve de små børns målrettede og dybt seriøse arbejde med farver og motiver. For dem er maleriet en leg - men en leg man tager alvorligt!

 

Alfred og Mathias på fem år fortæller: Vi var ude på en bondegård. Der var en høne og en masse andre dyr. Vi tegnede dyrene vi så i en lille tegnebog. Og så malede vi billeder af dem, da vi kom hjem til børnehaven. Til sidst har vi malet farver på. Og så skal vi holde udstilling og måske kan vi komme i avisen.

 

Børnene og deres malerier fik fortjent anerkendelse, da de blev udstillet i Malling Sognegård.  

  

 

 

 

Et par uger senere besøgte jeg Børnehaven Gimlehøj i Lisbjerg.

Her var det ikke malerier, der blev skabt, men store udskårne

figurer til en udendørs udsmykning.