På bogens bagside:

Billedkunstneren Ole Grøn har med sin skulptur TO PÅ TUR skabt en imponerende billedfortælling om Odder Kommune. Den 18 meter lange oplevelsesvæg i laserskåret stål vokser op af plænen i VitaParken og inviterer store og små til en unik kunstoplevelse. Bogen giver læseren et indblik i en usædvanlig kunstnerisk proces, der begyndte med blyant og papir og sluttede med computerstyret laserteknologi. I et af bogens afsnit sætter Ole Grøn ord på alle billedskulpturens hundredevis af motiver – steder, personer, begivenheder og meget mere fra Odderegnens fortid og nutid. I afsnittet med de lune og småfilosoferende cykelsnak-historier er vi med kunstneren og hans cykelmakker på tur og oplever, hvor og hvordan kunstneren fandt sin inspiration. Og mellem linjerne fornemmer man, at udgangspunktet for hele TO PÅ TUR-projektet er tre lokale ildsjæles kærlighed til fællesskabet, mangfoldigheden og deres hjemegn. Det er en god fornemmelse at sidde tilbage med!

“To På Tur – en billedskulptur og dens fortællinger” kan købes hos Bog & Idé i Odder eller på email@olegroen.dk  (jeg skriver gerne en personlig hilsen i bogen). Pris 248 kr. + evt. forsendelse.